Hvis hakker og ridser har gjort dit trægulv slidt at se på, kan det være svært at afgøre, om det er nødvendigt med en gulvafhøvling, eller om du kan nøjes med en afslibning. Vi hjælper dig med at fastslå, hvad der er bedst for dit gulv.
Der er stor forskel på en gulvafhøvling og en gulvafslibning, og som menigmand kan det være svært at vurdere, hvad der er nødvendigt. Men i virkeligheden er det ret enkelt.
Vi går i dybden med de to teknikker og forklarer, hvornår det ene er nødvendigt frem for det andet. Læs med, og bliv klogere på den behandling, der passer bedst til dit trægulv.
Gulvafhøvling – flotte gulve på den hårde måde
En gulvafhøvling er den metode, der slider mest på dit trægulv, men det kan være nødvendigt i nogle tilfælde. Dette skyldes, at metoden fjerner et tykkere lag af træet, hvilket kan være nødvendigt for at fjerne dybere skader eller ujævnheder. Sidder der eksempelvis fernis, spartelmasse eller malingrester på dit gulv, så er det høvlen, der skal frem.
(Spartelmasse i køkken)
(Ferniseret plankegulv)
Når gulvet afhøvles sker det med en maskine, der høvler 2-4 mm af selve træet. Dette betyder, at ikke alle gulve kan klare afhøvlingen, især hvis de allerede er tynde eller svækkede. Når gulvhøvlen har gjort sit arbejde, vil gulvet være helt lige og ujævnheder, små niveauforskelle og tidens skævheder vil være væk.
En gulvafhøvling afsluttes altid med en gulvafslibning, der er den sidste finish før et smukt gulv. Herefter kommer turen til overfladebehandling.
Gulvafslibning – rigeligt i de fleste tilfælde
Som nævnt vil der være situationer, hvor det er nødvendigt med en gulvafhøvling, men i de fleste tilfælde er det nok med en gulvafslibning. Langt de fleste ridser og misfarvninger sidder i overfladen, og den bliver fjernet, når gulvet slibes.
(Afslebet plankegulv)
En gulvafslibning foregår med slibepapir, og det er derfor mere skånsomt end en afhøvling. Den gamle overfladebehandling fjernes, og det samme gælder for ridser, pletter og almindeligt slid. Tilbage står et smukt og nærmest nyt trægulv, der er klar til at modtage en ny overfladebehandling.
Hvor ofte skal trægulvet slibes?
En gulvafhøvling er nødvendig, hvis du skal istandsætte gamle gulve, hvor der sidder spartelmasse, maling- og limrester eller gammel fernis. Disse materialer kan være svære at fjerne med mindre invasive metoder, og en afhøvling kan sikre, at overfladen bliver helt ren og klar til den nye behandling. En gulvafhøvling kan også være nødvendig, hvis gulvet er skævt og fyldt med store hakker og niveauforskelle. Når afhøvlingen først er foretaget, skal det udelukkende passes med gulvafslibninger fremadrettet.
Men hvor tit bør du slibe gulvet?
En gulvafslibning er ikke noget, du skal have gjort i tide og utide. Det slider nemlig på gulvet, der bliver tyndere og tyndere for hver gang. Men det er selvfølgelig nødvendigt nu og da, fx hvis:
– gulvlakken er slidt igennem.
– træets overflade er meget ridset og hakket.
– du ønsker en anden overfladebehandling.
Når først gulvarbejdet er udført, er du frit stillet med hensyn til den nye overfladebehandling, gulvet skal have: lak, olie eller sæbe. Lak giver en hård og slidstærk overflade, olie trænger dybt ind i træet og beskytter det indefra, mens sæbe giver en naturlig og blød finish.
Kan alle trægulve slibes?
Det er yderst sjældent, at det ikke er muligt at foretage en gulvafslibning, da processen kun fjerner ca. 1 mm af gulvets overflade. Dette betyder, at selv gulve, der er blevet slidte eller beskadigede over tid, ofte kan fornyes med en afslibning. Men der er forskel på gulve; plankegulve kan normalt tåle både afhøvling og afslibning, mens lamelgulve er mere følsomme.
(Afhøvlet plankegulv som er efterbehandlet med naturlig mat lak)
Hvis du selv vil tjekke, om dit gulv er tykt nok til en afslibning, kan du ofte se tykkelsen omkring radiatorrørene. Alternativt kan du fjerne et dørtrin, så gulvplankerne kommer til syne. Og sidst men ikke mindst kan du selvfølgelig få et gulvtjek af en fagmand – her kan du også få rådgivning i forbindelse med valg af overfladebehandling, vedligehold samt pleje af dine nyrenoverede gulve.
Hvad er forskellen på gulvafslibning og gulvafhøvling?
Når du står over for at skulle renovere dit trægulv, kan det være svært at afgøre, om du skal vælge gulvafslibning eller gulvafhøvling. Her er en hurtig sammenligning for at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning:
Gulvafslibning:
- Fjerner kun det øverste lag af træet (ca. 1 mm).
- Ideel til at fjerne mindre ridser, pletter og almindeligt slid.
- Mere skånsom mod trægulvet og kan udføres flere gange i løbet af gulvets levetid.
- Efterlader gulvet klar til en ny overfladebehandling.
Gulvafhøvling:
- Fjerner et tykkere lag af træet (2-4 mm).
- Nødvendig for at fjerne dybere skader, ujævnheder eller rester af maling, lim og spartelmasse.
- Slidende på trægulvet og kan kun udføres et begrænset antal gange.
- Efterlader gulvet helt jævnt og klar til en efterfølgende gulvafslibning og overfladebehandling.
Husk, at du altid er velkommen til at konsultere med os, før du træffer en beslutning. Vi kan vurdere dit gulvs tilstand og rådgive dig om den bedste løsning.
De fleste trægulve kan reddes
Hvis du netop har overtaget en bolig, hvor der ligger et gammelt, slidt og misvedligeholdt trægulv, skal du ikke tvivle med det samme. Mange trægulve kan genoprettes til deres tidligere skønhed med den rette behandling, selvom de ved første øjekast kan se ud til at være umuligt at gøre pænt igen. Realiteten er nemlig den, at de fleste trægulve faktisk kan reddes – også selvom de er i en usandsynlig dårlig stand. En gulvafhøvling er som regel nødvendig i nogle tilfælde, men efter høvlen har været over brædderne, afsluttes arbejdet med en gulvafslibning og træet er herefter klar til efterbehandling, og dit trægulv være så godt som nyt.