
Et sæbebehandlet trægulv har et flot, lyst udseende. Men for at bevare det sådan er det vigtigt med regelmæssig pleje og vedligeholdelse af gulvet. Til den opgave kan du bruge disse fire tricks, så dit sæbebehandlede gulv forbliver flot.
Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.
Sæbebehandlede trægulve er mere udsatte for slitage end trægulve, der er efterbehandlet med olie eller lak. Derfor er det også vigtigt at passe godt på gulvet, så det forbliver flot og modstandsdygtigt længst muligt. Herunder kan du se vores fire tricks til at holde dit sæbebehandlede gulv flot og stærkt. Samtidig forlænger disse tricks også levetiden på dit gulv, så du får endnu mere glæde af det.
Et sæbebehandlet trægulv har mange fordele.
Konkrete ting du kan gøre
- Tør rengøring: Tør rengøring dækker især over støvsugning, så ønsker du at pleje dit sæbebehandlede gulv, er brug af en støvsuger en god start. Her kan du desuden vælge at bruge en støvsuger med blødt mundstykke.
- Vask gulvet med den rette gulvsæbe: Vil du gerne forkæle dit sæbebehandlede gulv lidt ekstra, anbefaler vi, at du vasker gulvet med en gulvsæbe, der er egnet til trægulve med en sæbebehandlet overflade (gulve med enten hvid eller natursæbe). Det gør nemlig gulvvasken mere effektiv, samtidig med at du får mættet gulvet med yderligere sæbe, hvilket styrker gulvets modstandsdygtighed og holdbarhed. I denne guide til vask af sæbebehandlede gulve kan du se, hvordan gulvvasken kan udføres.
- Lav faste rutiner for rengøring: Hvor ofte man skal rengøre sæbebehandlede trægulve afhænger naturligvis i høj grad af, hvordan gulvet bruges, og hvor hyppigt du ønsker at gøre rent. Men du kan holde øje med ’trafikspor’ og farveforskelle, som kan dukke op på de mest udsatte områder, og så løbende tage hånd om især disse områder. Og så er det selvfølgelig en god idé at lave faste rutiner omkring rengøringen, så du er sikker på, at det bliver gjort. Du kan f.eks. støvsuge gulvet én gang om ugen og vaske det 1-2 gange om måneden.
- Beskyt gulvet: Regelmæssig rengøring og pleje af et sæbebehandlet trægulv er uden tvivl en god idé. Det samme er det at beskytte gulvet mod ridser og mærker, der ofte kan opstå, når man flytter rundt på stole og andre møbler. I dit lokale byggemarked kan du købe filtdupper og lignende tilbehør, der giver effektiv beskyttelse. Det er en nem og billig måde at skåne gulvet.
Skal vi hjælpe dig med dit gulv?
Sæbebehandlede trægulve er flotte, og deres smukke, lyse udseende gør uden tvivl meget godt for både lysindfaldet i boligen og det samlede udtryk. Men løbende pleje og vedligeholdelse er helt sikkert ikke noget, man bør glemme.
Vil du gerne have dit trægulv sæbebehandlet, eller har du allerede et sæbebehandlet gulv, som trænger til en opfriskning? Kontakt os hos GulvKanonen for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig – og få samtidig et godt tilbud. Vi har mange års erfaring med efterbehandling af trægulve og kan derfor sikre dig et flot, nybehandlet gulv.