Har du valgt at få slebet eller afhøvlet dit gamle trægulv for at give det nyt liv, er det også vigtigt at vælge en god efterbehandling – men hvilken? Her får du fem fordele ved at vælge en efterbehandling med lak .
Gulvafslibning og efterbehandling hører uløseligt sammen som Yin og Yang. For at få det bedste resultat tilråder vi, at du først får gulvene afslebet (eventuelt afhøvlet inden afslibningen), da lakken ikke er i stand til at dække eventuelle ridser, der allerede måtte være i gulvet.
Efter gulvafslibningen vil næste skridt være at vælge en god efterbehandling, der sikrer gulvene længere levetid, så du får mest mulig glæde af dem. Ønsker du et trægulv med et flot udtryk og en høj holdbarhed, er lakering af gulvet et godt valg.
En afslibning og efterbehandling med hvid mat lak kan gøre meget for et slidt trægulv.
Derfor skal du vælge lakering af dit gulv
Et lakeret trægulv har mange fordele, og derfor er lak da også en meget populær efterbehandling. Her får du fem klare fordele ved en gulvlakering:
1: En slidstærk overflade
Efterbehandling med lak giver dit trægulv en mere slidstærk og holdbar overflade. Det er en klar fordel, f.eks. hvis du har børn eller husdyr i din bolig, der typisk slider mere på gulvet end den gennemsnitlige beboer. Lak giver altså et stærkt og solidt gulv, du kan få glæde af i mange år.
2: Minimal vedligeholdelse og rengøring
Rengøring af et lakeret trægulv er minimal. Den daglige vedligeholdelse af et lakeret gulv afhænger til dels af mængden af smuds og snavs, det skal modstå. Som udgangspunkt giver lakbehandlingen gulvene en lukket overflade, der gør dem mere modstandsdygtige overfor snavs. Derfor vil en støvsuger og en moppe være de foretrukne redskaber til rengøring af dit lakerede gulv.
3: Et nyt look til dit gamle gulv
En lakbehandling er en nem og holdbar løsning til at opfriske dit gamle og medtagede gulv. Du kan selv være med til at bestemme gulvets nye look, da der findes flere laktyper, f.eks. mat, halvblank og blank lak. En lakbehandling har derfor også stor indflydelse på helhedsindtrykket i din bolig.
4: Én lakbehandling – flere funktioner
En lakbehandling har flere funktioner. For det første danner den en beskyttende overflade, der afviser smuds og vand samt forebygger misfarvning og slitage af gulvet. Derudover fremhæver lakken træets naturlige udseende og struktur og tilføjer en sidste finish til trægulvets look og dermed også til boligens generelle udtryk.
5: Lakken tørrer hurtigt
Efter en lakbehandling kan du hurtigt tage gulvet i brug igen. Du skal kun vente et døgn efter lakeringen af dit trægulv, før du igen kan sætte møbler på gulvet. Selve lakeringsopgaven kræver derfor ikke mange arbejdsdage, hvor der er rum i din bolig, du ikke kan anvende.
Få professionel hjælp til lakering af dit gulv
Overvejer du lakering af dit trægulv, kan GulvKanonen sikre et professionelt resultat, så du får glæde af dine nylakerede gulve i mange år. Som professionelt gulvfirma har vi mange års erfaring med efterbehandling af trægulve, så du kan være helt tryg ved at lade os udføre opgaven.
Er du i tvivl om dit gulv er egnet til at blive slebet og lakeret – eller har du allerede taget en beslutning – er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale og et gratis tilbud, der inkluderer gulvlakering.