• +2000 gode kundeanmeldelser

  • Gulvmænd med mange års erfaring

  • Indeklima godkendte efterbehandlinger

Sådan vasker du dit trægulv


Rengøringshylderne bugner med farverige sæbevarianter, men er de nødvendige, for at du kan vaske dit trægulv? Læs her, hvordan du gør.

Mange mennesker er usikre på, hvordan de bedst vasker deres trægulv. Hvilken betydning har det, om gulvet er lakeret, sæbebehandlet eller olieret – og hvilken sæbe skal man bruge?

Vi har samlet svarene i denne guide, hvor du kan læse, hvordan du vasker dit trægulv.

Der er en række faktorer, der er gældende for alle overfladebehandlinger, og så er der forhold, som kun er gældende for det enkelte gulv.

Først kigger vi på de gængse vaskeregler.

Ingen universalrengøringsmidler

På rengøringshylderne i supermarkedet står det ene lovende rengøringsmiddel efter det andet, men universalrengøringsmidlerne må ikke bruges på dit trægulv. Især ikke i forbindelse med olie- og sæbebehandlede gulve.

Universalrengøringsmidlerne er udviklet til at opløse fedt. De affedter overfladen på dit trægulv, og det kan opløse olien og sæben og dermed blotte det rå træ. Det er ikke så slemt i forbindelse med lakerede gulve, men de plejer ikke dit trægulv, som en decideret laksæbe gør.

 

 

Få et uforpligtende tilbud

 

5 gode tips til gulvvasken

Lidt senere guider vi dig til det rette sæbevalg, men inden da har vi 5 enkle tips, du med fordel kan følge – uanset hvilket trægulv du vasker.

1) Brug lunt vand

Der er ingen grund til at bruge brandvarmt vand, når du vasker gulv, men det skal helst være lunkent. Det giver sæben de bedste vilkår for at blande sig med vandet.

2) Vask i åreretningen

Når du vasker trægulvet, skal du altid vaske i åreretningen – altså i samme retning som brædderne ligger. Det skal du, fordi vandet kan efterlade små striber, når det tørrer op, men dem kan du ikke se, når de blander sig med årerne.

3) Vær påpasselig med mængden af vand

Alle trægulve er følsomme overfor vand, og derfor skal du altid vride gulvmoppen godt op, inden du vasker. Vær opmærksom på, om der ligger søer af vand på gulvet, når du er færdig; de kan nemlig lave skjolder på brædderne.

4) Brug to spande

Vil du gøre det ekstra godt for dit gulv og dig selv, kan du med fordel bruge to spande til gulvvasken. I den ene har du varmt vand og sæbe, og i den anden har du rent vand til at vride moppen op i, efterhånden som den bliver beskidt.

5) Stop aldrig halvvejs

Det er vigtigt, at du altid vasker vådt i vådt, og derfor må du ikke stoppe midt på gulvet, når du vasker. Har du brug for en pause, skal du først vasker hele vejen over til den modsatte væg. Ellers risikerer du efterfølgende at kunne se forskel på gulvet, hvor du har vasket i flere runder.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Nu er vi kommet til det enkelte trægulv, og nedenfor kan du læse, hvordan du vasker et lakeret, et olieret og et sæbebehandlet trægulv.

Vask af lakerede gulve

Når du skal vælge sæbe til dit lakerede trægulv, så er det vigtigt, at du bruger en laksæbe. Hvilken variant, du skal vælge, afhænger af den lak, der er brugt.

Hvis gulvet har fået klar lak, skal du bruge natur laksæbe.

Hvis gulvet har fået hvidpigmenteret lak, skal du bruge hvidpigmenteret laksæbe, dog kan du også sagtens bruge en naturlig laksæbe til et hvidpigmenteret gulv.

I videoen nedenfor gennemgår Gulvkanonen, hvordan du vasker dit lakerede trægulv.

Vask af ludbehandlede gulve

Har du et ludbehandlet trægulv, skal du bruge natursæbe eller en hvid sæbe til gulvvasken.

Hvis gulvet er hvid ludbehandlet, skal du bruge hvid sæbe.

Hvis gulvet er natur ludbehandlet, skal du bruge natur sæbe.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan vasken i praksis udføres.

Vask af olierede gulve

Til et olieret trægulv skal du bruge oliesæbe, når du vasker det. Den olietype, dit gulv er behandlet med, afgør, hvilken oliesæbe du skal bruge.

Hvis gulvet er olieret med en hvidpigmenteret olie, skal du bruge hvid oliesæbe.

Hvis gulvet er olieret med naturolie, skal du bruge natur oliesæbe.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan du vasker dit olierede trægulv.

Ofte stillede spørgsmål om trægulvsrengøring

Hvor ofte skal jeg vaske mit trægulv?

Frekvensen af gulvvask afhænger af brugen og placeringen af gulvet. Generelt anbefales det at vaske trægulve en gang om ugen for at fjerne støv og snavs. Husk dog, at for meget vand kan skade trægulvet, så det er vigtigt at bruge en godt opvredet moppe.

Kan jeg bruge en damprenser på mit trægulv?

Det anbefales generelt ikke at bruge damprensere på trægulve. Damp kan trænge ind i træet og forårsage skade, herunder opsvulmning og misfarvning.

Hvordan kan jeg forebygge skader på mit trægulv?

Der er flere måder at beskytte dit trægulv på. Brug måtter ved indgange for at fange snavs og grus, der kan ridse gulvet. Brug filt pads under møbler for at forhindre ridser. Undgå at gå på trægulve med højhælede sko eller sportsudstyr, der kan beskadige gulvet.

Læs flere indlæg
Martin
Gulvmand
Philip
Gulvmand
Nicolai
Content ansvarlig
Markus
Kundeservice
Dan
Kundeservice
Stefan
Indehaver
Kim
Gulvmand
Danijel
Kundeservice
Arkadius
Maler
Marco
Gulvmand
Adam
Kundeservice

Gulvafslibning i København

Hos Gulvkanonen er vi specialister i gulvafhøvlinggulvafslibning og efterbehandling af trægulve. Vores hovedkontor ligger i København, og hele virksomhedens fundament bygger derfor på gulvafhøvling og gulvafslibning i hovedstadsområdet. De seneste 10 år har vi dog vokset os større og større, og det betyder, at vi i dag ikke kun tilbyder gulvafslibning i København – vi dækker hele landet.

Vores speciale er afhøvling, afslibning og efterbehandling af trægulve, trapper og træterrasser, og vi hjælper både private kunder og virksomheder – uanset omfanget af opgaven.

God service og professionel rådgivning er nøgleordene i alt, hvad vi gør. Derfor har vi herunder samlet alt, hvad der er værd at vide om gulvafslibning i København og resten af landet. Så læs med og bliv klædt godt på til at træffe det bedste valg for renoveringen af dit trægulv, din træterrasse eller din trappe.

FAQ: Bliv klar til gulvafslibning i København

Vi oplever, at der er mange spørgsmål fra kunderne i forbindelse med en kommende gulvafslibning. Spørgsmålene omhandler alt fra afdækning og støv til tørretid.

Herunder har vi samlet de spørgsmål, vi oftest møder. Finder du ikke det svar, du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os.