Har du været så uheldig at få en fugtskade eller vandskade på dit trægulv? Så er der forskellige muligheder og løsninger i spil, så du igen kan nyde synet af dit flotte trægulv.
Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.
En vandskade eller fugtskade på et trægulv er ikke noget, man ønsker sig. For det kan have omfattende betydning for gulvets udseende og stand, hvis større vandmængder får frit spil. Selv en lille smule fugt, der ikke opdages, kan på kort tid skabe ærgerlige resultater.
Der er naturligvis forskel på om et trægulv har været udsat for en stor vandskade (især under gulvet) eller en mindre fugtskade på overfladen af træet. Fjernelse af vandskjolder på trægulve vil f.eks. være lettere at gå til end et ødelagt vandrør under gulvet eller bag en væg. Jo større skade, jo sværere kan den være at fikse. Men har dit trægulv været udsat for en vandskade eller fugtskade er der flere muligheder i spil, som du kan overveje. Herunder kan du se tre af dem.
Træ kan tage skade af vand og fugt.
3 løsninger til at fikse dit trægulv
Udskift de ødelagte stave eller brædder: En mindre reparation af det ødelagte område på trægulvet er en oplagt løsning. For måske er skaden sådan, at du blot kan udskifte de ødelagte stave eller brædder. Det vil dog ikke give gulvet et ensartet look, for de nye stave eller brædder vil alt andet lige have et nyere udseende end de gamle dele af trægulvet. Selvom det kan være den billigste løsning, vil det ikke være den pæneste.
Få udført en gulvafhøvling eller -afslibning: Vandskader og fugtskader, f.eks. fra dryppende eller utætte radiatorer, kan give vandskjolder på gulvet. Det samme kan gulvvask med for meget vand, som ikke tørres op. Men resultatet kan desværre også være sprækker og revner i trægulvet eller en overflade, der bølger.
En oplagt løsning, der også kan sikre dig et trægulv med et flot, ensartet udseende, er at få udført en gulvafhøvling eller en gulvafslibning. Disse to gulvbehandlinger kan hver især rette op på en fugtskade eller vandskade på trægulvet og sørge for, at gulvet igen ser flot og sundt ud. Muligheden for dette afhænger selvfølgelig af omfanget af skaden.
Læg et nyt trægulv: Nogle vandskader er så omfattende, at de ikke er til at reparere. Derfor er en løsning også at lægge et helt nyt trægulv, selvom det på ingen måde er ønskesituationen. Det er selvfølgelig en meget dyr løsning i forhold til blot at få slebet eller afhøvlet gulvet. Men i nogle tilfælde er det desværre eneste mulighed.
Hvad er fugtskade og vandskade på trægulve?
Fugtskade og vandskade på trægulve refererer til skader forårsaget af overskydende fugt eller vand, der trænger ind i træets overflade.
Fugtskade
Dette sker, når trægulvet udsættes for forhøjede niveauer af fugt over en længere periode. Det kan være resultatet af høj luftfugtighed, utætte vinduer eller døre, eller manglende ventilation. Symptomerne inkluderer misfarvning, opsvulmet træ og mugdannelse.
Vandskade
Dette sker, når trægulvet udsættes for en større mængde vand, som f.eks. ved oversvømmelser, utætte rør eller større spild. Skaden kan være mere øjeblikkelig og alvorlig, med symptomer som vridning, bukning eller sprængning af træplankerne.
For at beskytte dit trægulv mod sådanne skader er det vigtigt at tage forebyggende foranstaltninger, som f.eks. at sikre god ventilation, regelmæssigt tjekke for utætheder og hurtigt tørre spild.
Få rådgivning og hjælp til dit gulv
Fugt og vand kan desværre skabe omfattende skade på træoverflader. Har du fået en fugtskade eller vandskade på dit trægulv, er der dog mulighed for igen at få et flot gulv.
Hos GulvKanonen har vi mange års erfaring med reparation af trægulve – også efter vand- og fugtskader. Har dit trægulv været udsat for vand eller fugt, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan høre mere om gulvets nuværende stand og fortælle, hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan samtidig også få et uforpligtende tilbud på en professionel gulvbehandling.