Har du et lyst trægulv, som du ønsker skal forblive lyst? Eller ønsker du et lysere gulv, end den nuværende farve? Så har du flere muligheder for at gøre dit trægulv lysere. Nogle af dem kan du læse mere om her.
Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.
Et trægulv med et lyst eller næsten hvidt udseende er smukt og passer godt i langt de fleste hjem. Lyse trægulve er samtidig også gode til at styrke lysindfaldet i boligens rum, så rummene virker større og lysere. Og med de mange mørke dage, som vi ofte oplever i vintermånederne, er lyse gulve ideelle i mange danske hjem. Som du kan se er der altså flere gode grunde til at få gjort sit trægulv mere lyst.
Lyse trægulve har mange fordele.
Hvordan kan trægulvet blive mere lyst?
Der findes forskellige muligheder for at gøre dit trægulv mere lyst. Hvad der giver mest mening i forhold til dit specifikke trægulv, afhænger dog af forskellige faktorer, som træsort, nuværende overfladebehandling m.m.
Der er fire måder, hvorpå du enten kan gøre dit trægulv lysere, eller få det til at se lysere ud; hvidpigmenteret efterbehandling, ludbehandling, sæbebehandling og regelmæssig pleje og vedligeholdelse.
Hvidpigmenteret efterbehandling
Der findes flere typer af efterbehandling, som man typisk ser i en naturlig eller hvidpigmenteret udgave. Her kan vi nævne hvid lak, hvid olie og hvid sæbe. Generelt er det sådan, at en hvidpigmenteret efterbehandling vil kunne give dit trægulv et lysere udseende end varianterne uden hvidt pigment.
Ludbehandling
Lud har den smarte effekt, at træets naturlige gulningsproces bremses. Ludbehandling af et trægulv vil derved begrænse graden af det gullige look, som mange trægulve kan få over tid, samt hvornår den gule farve begynder at blive synlig. Lud kan ikke stå alene, men skal kombineres med en anden slutbehandling, som sæbe, olie eller lak.
Sæbebehandling
Når ønsket er et trægulv med et meget lyst udseende, og trægulvet behandles med lud, vil det typisk være sæbe, som gulvet behandles med efterfølgende. Her er især hvid sæbe med til at skabe et flot, lyst udseende. Sæbe giver desuden et rustikt udseende og gør gulvet nemmere at pletreparere end f.eks. lakbehandlede gulve.
Regelmæssig pleje og vedligeholdelse
Det er en god idé at passe godt på sit trægulv. Løbende pleje, vedligeholdelse og vask af trægulve er f.eks. noget, som mange boligejere sikkert kunne blive bedre til. Men sagen er i hvert fald, at det er nemmere at bevare gulvets flotte, lyse udseende med regelmæssig rengøring. Her anbefaler vi bl.a., at du bruger rengøringsmidler, der er egnet til den overfladebehandling, som gulvet har.
Gør dit eget trægulv lysere: Her er alt, du skal vide
- Hvorfor ville man ønske at gøre sit trægulv lysere?
Lysere trægulve kan forstærke rummets naturlige lys, give en følelse af mere rummelighed og komplementere moderne interiørdesign. - Er det muligt at gøre et meget mørkt trægulv betydeligt lysere?
Ja, men det kan kræve dybere slibning og specifikke behandlinger som lud og hvidpigmenteret olie eller lak for at opnå den ønskede lysere nuance. - Vil et lysere trægulv kræve mere vedligeholdelse end et mørkere?
Ikke nødvendigvis. Alle trægulve kræver regelmæssig vedligeholdelse. Dog kan lysere gulve vise skidt og pletter mere tydeligt end mørkere nuancer, hvilket kan kræve hyppigere rengøring. - Kan jeg gøre mit trægulv lysere uden at slibe det?
Slibning er ofte nødvendig for at fjerne den eksisterende finish og forberede træet til den nye behandling. Dog kan nogle overfladebehandlinger, som hvid sæbe eller hvidpigmenteret olie, tilføjes oven på den eksisterende finish for at opnå en lysere nuance, afhængigt af træets nuværende tilstand og tidligere behandlinger. - Er der nogen risici ved at gøre mit trægulv lysere?
Som med enhver behandling af trægulve er der risici, såsom ujævn farvning eller skader fra slibning. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger nøje og overveje at konsultere en professionel for at sikre de bedste resultater.
Få hjælp til opgaven og dit valg
Vil du gerne vide mere om, hvordan man kan få et flot, lyst trægulv? Eller har du allerede ét, som blot trænger til en kærlig hånd? Så er du velkommen til at kontakte os og høre mere om dine muligheder eller få et gratis tilbud. Vi har mange års erfaring med trægulve og kan derfor sikre dig et flot, lyst trægulv, der skaber lys og glæde i din bolig.