• +2000 gode kundeanmeldelser

  • Gulvmænd med mange års erfaring

  • Indeklima godkendte efterbehandlinger

Tjekliste: Maskiner, redskaber og udstyr til gulvafslibning


Slibning af et trægulv er en god idé, hvis gulvet f.eks. er gammelt, slidt og grimt. Skal du selv stå for at slibe gulvet, kan du bruge vores tjekliste, så du er sikker på, at du har det nødvendige udstyr til at kunne udføre opgaven grundigt og korrekt.

Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.

Når du skal slibe et trægulv, er det ikke nødvendigvis så vigtigt, at du bruger ét bestemt producentmærke frem for et andet. Hos GulvKanonen mener vi derfor, at det er vigtigere, at du vælger de rette maskiner og redskaber samt det rette udstyr, så du er helt klar til opgaven.

Alle trægulve er forskellige, og derfor kan man ikke sige, at alle gulve skal bearbejdes fuldstændig ens. Nogle af de faktorer, der kan variere fra gulv til gulv er bl.a. træets nuværende tilstand, den eksisterende overfladebehandling samt træsorten.

Det er vigtigt at have de rette maskiner og redskaber, når du skal slibe trægulve.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Vores anbefalede udstyr til en gulvslibning

Vores tjekliste er en generel anbefaling, som vil kunne bruges til langt de fleste gulvslibningsopgaver. Brug den derfor som et udgangspunkt og snak evt. med en ekspert fra dit lokale byggemarked, hvis du har spørgsmål til maskiner og udstyr, der skal bruges til en gulvafslibning. Du kan selvfølgelig også kontakte os hos GulvKanonen, hvis du ønsker yderligere rådgivning eller hjælp til slibearbejdet.

Maskiner og redskaber

  • 1 stor bånd- eller valseslibemaskine
  • 1 kantsliber
  • 1 excentersliber
  • 1 poleringsmaskine
  • 1 støvsuger
  • 1 skrabejern

Du skal have forskellige maskiner og redskaber til rådighed for at kunne slibe gulvet optimalt. Det drejer sig om maskiner til de store flader samt til hjørner, kanter og dørtrin. Og så er det godt med et skrabejern, så du manuelt kan håndtere de svært tilgængelige områder på gulvet.

 

 

Slibebånd og slibenet

  • Slibebånd til bånd-/valseslibemaskine (f.eks. korn 24, 40, 80, 100, 120)
  • Slibebånd til kantsliber (f.eks. korn 24, 50, 60, 80, 120)
  • Slibenet til poleringsmaskine (f.eks. korn 100 og 120)

Det er en god idé at have flere forskellige korn til slibningen og poleringen (dvs. slibebånd og slibenet i forskellige korn). Det giver dig flere muligheder at vælge mellem, når du skal slibe/polere gulvet. Og det betyder i sidste ende, at det bliver nemmere for dig at skabe det bedste og flotteste resultat.

Andet udstyr

  • Støvmaske
  • Høreværn
  • Handsker

Det er også nødvendigt med udstyr, der gør arbejdet nemmere og mere komfortabelt. En gulvafslibning støver, og selvom maskinerne opfanger langt de fleste støvpartikler, er det ikke alle, så derfor er en støvmaske nødvendigt. Høreværn og handsker yder desuden ekstra beskyttelse, ligesom du også får mere kontrol over de maskiner, du bruger. Så der er mange grunde til at købe godt udstyr.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Spørgsmål eller hjælp til opgaven

En gør-det-selv-gulvafslibning kan spare dig penge, men kræver også en del tid, samt at du ved, hvad du gør, så risikoen for at beskadige gulvet er mindst mulig. En gulvafslibning kan nemlig være mere udfordrende end forventet afhængig af dit gulvs nuværende tilstand og dine ønsker til det færdige arbejde.

Med mange års erfaring i faget har vi hjulpet et hav af danskere med at få slebet deres trægulve på bedste vis. Har du spørgsmål til slibning af dit trægulv, eller ønsker du hjælp til opgaven fra professionelle gulvfolk? Så er du meget velkommen til at kontakte os hos GulvKanonen og få en uforpligtende snak eller et gratis, skræddersyet tilbud.

Læs flere indlæg
Martin
Gulvmand
Philip
Gulvmand
Nicolai
Content ansvarlig
Markus
Kundeservice
Dan
Kundeservice
Stefan
Indehaver
Kim
Gulvmand
Danijel
Kundeservice
Arkadius
Maler
Marco
Gulvmand
Adam
Kundeservice

Gulvafslibning i København

Hos Gulvkanonen er vi specialister i gulvafhøvlinggulvafslibning og efterbehandling af trægulve. Vores hovedkontor ligger i København, og hele virksomhedens fundament bygger derfor på gulvafhøvling og gulvafslibning i hovedstadsområdet. De seneste 10 år har vi dog vokset os større og større, og det betyder, at vi i dag ikke kun tilbyder gulvafslibning i København – vi dækker hele landet.

Vores speciale er afhøvling, afslibning og efterbehandling af trægulve, trapper og træterrasser, og vi hjælper både private kunder og virksomheder – uanset omfanget af opgaven.

God service og professionel rådgivning er nøgleordene i alt, hvad vi gør. Derfor har vi herunder samlet alt, hvad der er værd at vide om gulvafslibning i København og resten af landet. Så læs med og bliv klædt godt på til at træffe det bedste valg for renoveringen af dit trægulv, din træterrasse eller din trappe.

FAQ: Bliv klar til gulvafslibning i København

Vi oplever, at der er mange spørgsmål fra kunderne i forbindelse med en kommende gulvafslibning. Spørgsmålene omhandler alt fra afdækning og støv til tørretid.

Herunder har vi samlet de spørgsmål, vi oftest møder. Finder du ikke det svar, du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os.