
Skal dit trægulv behandles med lud, er det vigtigt at vide, hvor lang tid du skal vente, før gulvet kan bruges eller er klar til den afsluttende efterbehandling. Læs videre og bliv klogere på ludbehandling af gulve og tørretid.
Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.
Et ludbehandlet trægulv har mange positive egenskaber. Derfor er det også en populær gulvbehandling, som især påføres trægulve, hvor man ønsker at skabe (og ikke mindst bevare) et lyst udseende. Luds funktion er derfor bl.a. at hæmme træets naturlige gulningsproces, så gulvet forbliver flot og lyst i længere tid. Uden lud vil træet over tid begynde at få et gulligt eller gråt skær.
Skal dit trægulv behandles med lud, er det vigtigt at vide, hvor lang tørretid det ludbehandlede gulv skal have, før det kan betrædes og bruges – eller hvis der skal afsluttes med en anden overfladebehandling. F.eks. er kombinationen af lud- og sæbebehandling populær. Det gælder især, hvis du selv skal stå for at ludbehandle gulvet.
Tørretid er vigtig ifm. ludbehandling af et gulv.
Hvor lang tørretid kræver lud?
En tommelfingerregel er, at tørretid for et ludbehandlet gulv er ca. 6 timer. Den reelle tørretid på en ludbehandling afhænger dog af flere faktorer, og det er derfor altid klogt at læse den konkrete vejledning bag på det anvendte ludprodukt. Derfor skal du også se følgende som vejledende tørretider:
- Efter ca. 6-8 timer – Du kan betræde gulvet i strømper
- Efter ca. 24-48 timer – Du kan sætte møbler ind efter sidste slutbehandling (olie, lak, sæbe)
Ingen regler uden undtagelser. Tørretid for et ludbehandlet gulv afhænger bl.a. af temperaturen i rummet, kvaliteten af det brugte ludprodukt, om gulvet efterfølgende skal behandles med en slutbehandling, og hvor mange gange du ludbehandler gulvet. Der er altså flere ting i spil, som påvirker den reelle tørretid på et ludbehandlet gulv.
Husk at vedligeholde gulvet
Ønsker man et flot ludbehandlet trægulv, er det naturligvis vigtigt, at behandlingen med lud udføres korrekt, og at tørretiden overholdes. Sådan er det, uanset gulvet behandles med hvid lud eller naturlig lud. Men efterfølgende er det også vigtigt med regelmæssig vedligeholdelse og pleje. Det har i hvert fald indflydelse på, hvor længe gulvet holder sig lyst og flot.
Når det kommer til pleje og vedligeholdelse, kan du først og fremmest beskytte trægulvet mod unødvendigt slid og skader. Og så er rengøring af ludbehandlede gulve også vigtig, hvilket omfatter vask af det ludbehandlede gulv på korrekt vis og med de rette produkter.
Skal vi hjælpe med ludbehandlingen?
Der er ingen tvivl om, at ludbehandlede trægulve er flotte og kan skabe glæde i mange år. Men det kræver også, at det indledende arbejde med selve ludbehandlingen udføres korrekt. Ellers kan det føre til et resultat, der ikke er som håbet.
Synes du, at en gulvrenovering kan blive en lidt for stor mundfuld, hvor ludbehandling af gulvet og tørretid blot er nogle af udfordringerne, så kan du få hjælp til opgaven. Hos GulvKanonen har vi mange års erfaring med både slibning af gulve og den efterfølgende efterbehandling, bl.a. med lud.
FAQ om Tørretid Efter Ludbehandling
1. Hvor lang tid tager det for et ludbehandlet gulv at tørre?
- Generelt tager det omkring 6 timer for et ludbehandlet gulv at tørre tilstrækkeligt, så det kan betrædes i strømper.
2. Hvornår kan jeg placere møbler på mit nyligt ludbehandlede gulv?
- Det anbefales at vente mindst 24-48 timer efter ludbehandlingen, før du placerer møbler eller tunge genstande på gulvet.
3. Kan jeg påføre en anden overfladebehandling umiddelbart efter ludbehandlingen?
- Nej, det er vigtigt at følge producentens anbefalinger for tørretid mellem ludbehandlingen og den efterfølgende behandling, som f.eks. olie, lak eller sæbe.