
Når dit slidte trægulv trænger til fornyelse, kan du vælge gulvydelser med varierende omfang, f.eks. en afhøvling, afslibning eller letslibning. Men hvilken løsning passer bedst til dine trægulve?
Er dine trægulve slidte og falmede efter mange års dagligt brug eller har synlige ridser og skader, så er en renovering af dit gulv en rigtig god idé og et oplagt og billigere alternativ til at lægge et helt nyt gulv.
For, at dine trægulve kan få den optimale behandling, skal du først og fremmest finde ud af, om dine gulve har brug for en afhøvling, afslibning eller letslibning – eller måske en kombination. Beslutningen afhænger blandt andet af dit trægulvs træsort og nuværende stand samt dit behov og dine ønsker til det endelige resultat.

En professionel gulvslibning skaber flotte trægulve.
Afhøvling – den omfattende løsning
En afhøvling af et trægulv er den mest dybdegående behandling af gulvet. Her bruger gulvmanden slibepapir med en lav kornstørrelse. Det skaber den groveste behandling, som fjerner de øverste 2-4 milimeter af træet.
En afhøvling er typisk nødvendig, hvis dit trægulv har dybe ridser, mange ujævnheder, synlige pletter fra f.eks. maling eller endda har været udsat for en vandskade.
Da en gulvafhøvling er en grov behandlingsform, kræver trægulvet efterfølgende en afslibning for at skabe den optimale overflade. Til sidst afsluttes der naturligvis med en efterbehandling, som sikrer gulvet den ønskede slidstyrke og et bestemt udseende, der f.eks. kan fremhæve træets naturlige årer og struktur.
Afslibning – den typiske løsning
En afslibning af dit gulv er den mest almindelige løsning. Her fjernet ca. én milimeter af træets overflade. Denne løsning vælges typisk, når gulvets overfladebehandling er slidt igennem eller der er synlige ridser. De fleste trægulve kan klare sig med en afslibning og behøver derfor ikke den grovere afhøvling.
Når gulvslibningen er afsluttet, bliver gulvet naturligvis overfladebehandlet ud fra dine ønsker i forhold til udseende, slidstyrke og grad af vedligeholdelse. Valget af efterbehandling kræver også overvejelser, så du nemmere kan træffe det rette valg. Her kan en professionel gulvmand selvfølgelig bidrage med gode råd.
Letslibning – den blideste løsning
En letslibning kaldes også for en fin- eller mellemslibning og er den mest blide behandling af trægulvet. Her bruger gulvmanden slibenet med en høj kornstørrelse til blot at polere gulvet. Det vil sige, at der ikke slibes i træet, men blot i den nuværende efterbehandling.
Trægulve kræver ofte blot en almindelig gulvafslibning. Nogle gulve kan dog fint nøjes med en letslibning. Selvom en finslibning måske ikke lyder af meget, så er det stadig en effektiv behandling med tydelig effekt på dit trægulv. En letslibning af dit trægulv efterfølges naturligvis også af en efterbehandling som det afsluttende trin i arbejdsprocessen.
Få professionel hjælp til dine gulve
Med hjælp fra professionelle gulvfolk kan du igen få flotte trægulve med fornyet styrke. Samtidig slipper du for at udføre gulvarbejdet selv, og du undgår bekymringer eller uforudsete problemer undervejs i processen.
En naturlig og meget vigtig del af gulvarbejdet er dog først at få identificeret dine behov og ønsker til blandt andet dit trægulvs udseende, slidstyrke og modstandsdygtighed. Har du spørgsmål til dette, kan vi naturligvis hjælpe dig. Vi har mere end 10 års erfaring med gulvafhøvling og -afslibning og har hjulpet mange kunder med at få flotte trægulve. Kontakt os for at høre mere eller få et gratis tilbud på professionelt gulvarbejde, der passer til dit behov.