
En lakering af dit nyslebne trægulv gør det meget slidstærkt og holdbart. Men hvordan udfører du opgaven bedst muligt? Følg vores trin-for-trin-vejledning så du kan få et smukt og stærkt gulv.
Udstyr og materialer til opgaven
I forbindelse med en lakbehandling af et trægulv skal du naturligvis have det rette udstyr og materialer. Vi anbefaler, at du anvender følgende:
- 1 lakprodukt
- 1 lakrulle + 1 pensel + 1 teleskopskaft
- 1 poleringsmaskine + slibenet til poleringsmaskine (korn 120)
- Støvsuger
- Malertape
- Støvmaske
- Høreværn
- Handsker
Tips og gode råd til opgaven
- Du skal altid følge anvisningerne bag på lakproduktet, da eksempelvis tørretiden varierer fra produkt til produkt.
- Lakér gulvet med træets årer – ikke på tværs.
- Du får det bedste resultat, hvis du lakerer dit gulv tre gange – ikke kun én.
- Det er en god idé at polere gulvet med poleringsmaskinen og slibenet (korn 120) efter 1. lag lak.
- En poleringsmaskine kræver god kontrol, så hold igen på maskinen, undgå at presse den ned i træet og bevæg dig langsomt fremad i et jævnt tempo.
Et flot trægulv behandlet med hvid lak.
Trin-for-trin-vejledning (lakering af gulvet)
- Hæld en smule lak ud på et mindre område af gulvet i et tyndt lag (følg anvisningerne på lakproduktet). Hæld ikke for meget lak ud af gangen, da det så kan være svært at fordele lakken.
- Sæt lakrullen på teleskopskaftet og fordel lakken på et mindre område af gulvet.
- Gentag trin 1-2 på resten af gulvet og sørg for, at lakken er smurt pænt og ligeligt ud.
- Fjern evt. overskydende lak på gulvet med en tør klud, så der ikke efterlades søer af lak, da de kan danne skjolder på gulvet.
- Når hele gulvet er behandlet med lak, skal lakken tørre og hærde. Tørretiden er ca. 1-2 timer, men kan variere, så derfor anbefaler vi, at du læser anvisningerne bag på lakproduktet.
- Polér gulvet med poleringsmaskinen og slibenet (korn 120) for at få en glat overflade. Støvsug herefter gulvet for slibestøv.
- Gentag efterbehandlingsprocessen (trin 1-5) yderligere to gange, så gulvet i alt behandlet med lak tre gange.
- Efter sidste omgang lak skal gulvet som udgangspunkt tørre fem timer, før du kan betræde det i strømper, og tørre i 24 timer før du kan flytte møbler ind i rummet. (tørretiden afhænger igen af det konkrete lakprodukt).
Trin-for-trin-vejledning (lakering af dørtrin)
- Dyp penslen i lakken og påfør et mindre lag lak på dørtrinnet (hæld ikke lak direkte på dørtrinnet, da den vil løbe ned af siderne).
- Lakér med træets årer.
- Lad lakken tørre og hærde i henhold til anvisningerne bag på lakproduktet.
- Polér dørtrinnet med slibenettet efter 1. lag lak, så det fremstår helt glat.
- Gentag trin 1-3 yderligere to gange.
Skal vi hjælpe dig med lakbehandlingen?
Efter en slibning af dit gulv vil behandling med lak give dig et meget slidstærkt og holdbart trægulv, som du kan få glæde af i mange år. Men er du i tvivl, om du selv kan klare opgaven med at lakere gulvet, eller hvilken type lak du skal vælge? Så kontakt os hos GulvKanonen og få hjælp af erfarne fagfolk – i første omgang kan du få et helt gratis tilbud på en lakbehandling af dit gulv.