Er din træbordplade blevet slidt og grim, eller har den synlige skader? Så kan en slibning og oliering af bordpladen være en god løsning, så du igen kan nyde synet af det flotte træ. Her fortæller vi lidt mere om, hvorfor det er en god idé.
Bordplader i træ er utrolig flotte, og noget som mange har stor glæde af i både hjemmet og fritidsboligen. Men flere års brug og slitage kan sætte sine spor i din bordplade, ligesom uheld og skader også har en ærgerlig effekt.
Med en slibning og efterfølgende oliering kan du igen få glæde af din bordplade. Om du selv skal klare opgaven eller have hjælp af fagfolk er dog op til dig at beslutte. Men der er ingen tvivl om, at slibning og oliering af bordplader har visse fordele.
En behandlet træbordplade kan få et flot udseende.
Fordele ved slibning og oliering af bordplader
Det giver sig selv, at en slidt og grim træbordplade får et flottere og sundere udseende, når den slibes. I forhold til efterbehandling så anbefaler vi hos GulvKanonen, at man olierer køkkenbordplader, mens træbordplader på badeværelset får en lakering. Dit valg af behandling til bordpladen afhænger derfor i høj grad af, hvilket rum den er i.
Fordelene ved en oliering er klare. Din bordplade får først og fremmest et flot, naturligt udseende, hvor træets årer og struktur er tydelig. På en olieret bordplade er det også nemmere at pletreparere ridser og hakker, end det er på en lakeret bordplade. Og endelig er det også nemt at rengøre og vedligeholde træbordpladen, så den bevarer sit flotte udseende.
Skal du selv klare opgaven?
Slibning og oliering af en bordplade er en opgave nogle personer uden problemer selv kan klare. Men er du ikke så erfaren med en slibemaskine eller har den store viden om, hvordan hele processen udføres korrekt, kan det være fornuftigt at få hjælp af fagfolk. Det giver dig i hvert fald sikkerhed for et godt resultat, der holder sig flot og stærkt i mange år.
Vælger du selv at klare opgaven er der nogle gode huskeregler:
- Sørg for, at bordpladen har en ren overflade.
- Dæk inventar og kanter af med malertape for at undgå ridser.
- Slib først med sandpapir med grov korn og slut med knap så grov korn.
- Slib i årernes retning og gør det roligt og grundigt.
- Fjern slibestøv med en opvredet klud inden bordpladen olieres.
- Tjek brugsanvisningen på bordpladeolien så olieringen udføres korrekt.
- Massér olien ned i bordpladen og fjern overskydende olie efter 5-10 min. med en klud.
- Olieklude kan selvantænde, så læg kluden i en frostpose eller et glas med låg, når den smides ud.
På GulvKanonens hjemmeside har vi flere gode videoer om mange spændende emner. Her kan du bl.a. se vores video om slibning og behandling af træbordplader.
Få hjælp til din opgave
Vil du gerne have slebet og olieret en bordplade i dit hjem? Men ønsker du ikke at klare opgaven selv? Så kan vi hos GulvKanonen naturligvis hjælpe dig, så du er sikker på at få det bedste og mest holdbare resultat.
Vi har mange års erfaring med bl.a. slibning af bordplader og den efterfølgende oliering. Så giv os et kald og få en uforpligtende snak om din opgave. I samme ombæring kan du også få et gratis tilbud med en god pris på din opgave.
Ofte stillede spørgsmål om Slibning og Oliering af Bordplade
Hvorfor skal jeg slibe min træbordplade?
Slibning af træbordplader fjerner ridser, skader og ujævnheder, hvilket giver bordpladen et fornyet og glat udseende.
Hvad er fordelene ved at oliere en træbordplade efter slibning?
Oliering beskytter træet mod fugt og pletter, fremhæver træets naturlige åretegning og struktur, og gør det nemmere at vedligeholde og rengøre overfladen.
Hvordan vedligeholder jeg min olierede bordplade?
En olieret bordplade bør rengøres med en blød klud og mild sæbe. For at bevare dens glans og beskyttelse, bør den olieres regelmæssigt, afhængigt af brug og slid.
Hvor ofte skal jeg oliere min bordplade?
Det anbefales at oliere træbordplader mindst én gang om året eller oftere, hvis bordpladen udsættes for intensiv brug.
Hvad er forskellen mellem oliering og lakering af en bordplade?
Oliering trænger ind i træet og beskytter det indefra, mens lakering danner en beskyttende film på overfladen. Valget mellem de to afhænger ofte af bordpladens placering og den ønskede finish.