Skal dit trægulv slibes og olieres, kan du glæde dig til det færdige resultat. For et olieret trægulv er utrolig flot, når det er udført korrekt. Og for at gøre det har man brug for bestemte maskiner, redskaber og udstyr.
Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.
En oliebehandling kræver det rette udstyr
Vores anbefaling til oliebehandling af et trægulv
Skal du selv i gang med at oliebehandle et nyslebet trægulv, kan du tage udgangspunkt i denne tjekliste, der giver overblik over de ting, du skal bruge. Ønsker du yderligere rådgivning, er det en god idé at snakke med en fagmand i dit lokale byggemarked.
På vores hjemmeside kan du også læse mere om, hvordan man sliber et trægulv samt se vores guide til oliering af et trægulv. Derudover har vi en række gør-det-selv-brochurer, som kan være til hjælp. Til oliebehandlingen skal du dog bruge følgende ting.
Maskiner og redskaber
- 1 olieprodukt
- 10-15 olieklude
- 1 poleringsmaskine
- 1 støvsuger
Oliering af et trægulv kræver i bund og grund kun nogle få ting. Men din poleringsmaskine kan også bruges til at lave en mellemslibning efter første omgang olie, hvilket vil give dig en mere jævn overflade.
Slibenet
- 1 grøn gulvpad
Hvis du vælger at oliere gulvet mere end én gang, anbefaler vi, at du efter første omgang olie (vent til olien er tør) polerer gulvet med poleringsmaskinen og en grøn gulvpad, hvilket vil give en mere jævn overflade. Støvsug efterfølgende gulvet, inden du olierer det igen.
Andet udstyr
- Støvmaske
- Handsker
- Høreværn
Støvmaske, handsker og høreværn er vigtigt udstyr, som du bør have til rådighed i forbindelse med gulvafslibningen. De er dog også rare at have, når du skal polere gulvet efter 1. omgang olie, og generelt da de kan gøre arbejdsprocessen mere behagelig og give yderligere beskyttelse.
Tjekliste til oliering af et trægulv
Når du skal oliere et trægulv, er det vigtigt at være godt forberedt. Her er en hurtig tjekliste for at sikre, at du har alt, hvad du behøver:
Forberedelse:
- Rengør gulvet grundigt.
- Sørg for, at gulvet er helt tørt.
Nødvendige redskaber og udstyr:
- Olieprodukt specifikt til trægulve.
- Poleringsmaskine.
- Støvsuger.
- 10-15 olieklude.
- Grøn gulvpad til polering.
Sikkerhedsudstyr:
- Støvmaske.
- Handsker.
- Høreværn.
Fremgangsmåde:
- Påfør olie jævnt over hele gulvet med en klud eller pensel.
- Brug poleringsmaskinen til at arbejde olien ind i træet.
- Lad olien tørre i henhold til produktanvisningerne.
- Overvej en anden oliebehandling for ekstra beskyttelse og glans.
-
-
Ved at følge denne tjekliste sikrer du, at dit trægulv bliver smukt og holdbart med en professionel finish.
Skal vi hjælpe dig med dit gulv?
Slibning og oliering af et trægulv er en opgave, som flere og flere kaster sig ud i. Det kræver dog kendskab til processen og maskinerne, der bruges, hvis man skal undgå uoprettelige fejl samt sikre, at resultatet bliver rigtig godt. Ønsker du hjælp til at slibe og/eller oliere et trægulv, kan vi uden problemer klare opgaven for dig. Kontakt os endelig, hvis du vil høre mere eller have et gratis tilbud på opgaven.