• +2000 gode kundeanmeldelser

  • Gulvmænd med mange års erfaring

  • Indeklima godkendte efterbehandlinger

Sådan kan dit trægulv få et mere varmt og mørkt udtryk


Drømmer du om et flot trægulv, der skaber et hyggeligt og varmt udtryk i dine rum og din bolig? Så er det muligt at efterbehandle dit trægulv med olie, der netop kan fremhæve træets naturlige glød.

Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.

Trægulve er smukke. Det gælder både lyse gulve og mørke gulve, der hver især har sine fordele for dig og din bolig. Ønsker du dog, at dit trægulv får et mørkere og mere varmt udseende, er det muligt ved hjælp af en oliebehandling.

Der er flere grunde til at vælge olie til dit trægulv. Men én af de vigtigste er ønsket om at få et trægulv, der fremhæver træets naturlige årer og struktur. Og lige netop det kan du sikre med en oliebehandling af gulvet.

Du kan vælge mellem flere forskellige farver, men det er dog mest normalt at vælge mellem naturolie og hvid olie. Naturolie giver et flot look, der fremhæver træets naturlige struktur. En hvidpigmenteret olie har også alle oliens gode egenskaber, men skaber dog et lidt lysere udtryk. Så er det et mørkere udseende med en varm glød, dit gulv skal have, er naturolie et godt valg.


Naturolie kan give dit trægulv en flot, varm glød.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Sådan kan du oliere dit trægulv

Vil du gerne selv stå for opgaven, har vi en mere udførlig beskrivelse af, hvordan du olierer et nyslebet trægulv. Du kan også se vores tips og tricks til en oliebehandling. Men som udgangspunkt kan du følge denne proces (følg dog altid anvisningerne bag på olieproduktet):

  1. Hæld olie på et mindre område af gulvet, men ikke for meget, da det kan være svært at fordele olien.
  2. Polér olien godt ned i træet ved at bruge en poleringsmaskine med olieklude, som du sætter nedenunder.
  3. Gentag trin 1-2 på resten af gulvet, og kontrollér efterfølgende, at olien er smurt pænt og ligeligt ud.
  4. Fjern overskydende olie med en tør olieklud for at undgå skjolder og gem oliekluden sikkert væk i en frostpose/et glas med tætsluttende låg, da kluden kan selvantænde.
  5. Lad olien tørre og hærde (følg igen anvisningerne bag på olieproduktet).
  6. Polér evt. gulvet med poleringsmaskinen og en grøn gulvpad for at skabe en glattere overflade, og støvsug efterfølgende gulvet for slibestøv.
  7. Gentag trin 1-5) to gange ekstra, så gulvet olieres tre gange i alt (giver et bedre resultat).
  8. Efter sidste oliebehandling skal gulvet som udgangspunkt tørre 7 timer, inden du kan betræde det i strømper. Og lad det tørre i 24 timer, inden du flytter møbler i rummet (den reelle tørretid afhænger dog af det enkelte olieprodukt).

 

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Vi kan hjælpe dig med dit gulv

Valget af efterbehandling er ikke altid nemt. For hvorfor skal du f.eks. vælge olie frem for lak til dit gulv. Hos GulvKanonen kan vi hjælpe dig med dine overvejelser og det endelig valg. Vi kan både rådgive dig, men naturligvis også udføre gulvarbejdet. Det sikrer dig et flot og professionelt resultat, som du vil få mest mulig glæde af. Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere eller have et gratis tilbud.

Læs flere indlæg
Martin
Gulvmand
Philip
Gulvmand
Nicolai
Content ansvarlig
Markus
Kundeservice
Dan
Kundeservice
Stefan
Indehaver
Kim
Gulvmand
Danijel
Kundeservice
Arkadius
Maler
Marco
Gulvmand
Adam
Kundeservice

Gulvafslibning i København

Hos Gulvkanonen er vi specialister i gulvafhøvlinggulvafslibning og efterbehandling af trægulve. Vores hovedkontor ligger i København, og hele virksomhedens fundament bygger derfor på gulvafhøvling og gulvafslibning i hovedstadsområdet. De seneste 10 år har vi dog vokset os større og større, og det betyder, at vi i dag ikke kun tilbyder gulvafslibning i København – vi dækker hele landet.

Vores speciale er afhøvling, afslibning og efterbehandling af trægulve, trapper og træterrasser, og vi hjælper både private kunder og virksomheder – uanset omfanget af opgaven.

God service og professionel rådgivning er nøgleordene i alt, hvad vi gør. Derfor har vi herunder samlet alt, hvad der er værd at vide om gulvafslibning i København og resten af landet. Så læs med og bliv klædt godt på til at træffe det bedste valg for renoveringen af dit trægulv, din træterrasse eller din trappe.

FAQ: Bliv klar til gulvafslibning i København

Vi oplever, at der er mange spørgsmål fra kunderne i forbindelse med en kommende gulvafslibning. Spørgsmålene omhandler alt fra afdækning og støv til tørretid.

Herunder har vi samlet de spørgsmål, vi oftest møder. Finder du ikke det svar, du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os.